Udgivet i

Billigt fadølsanlæg – Dette skal du bruge

Det er faktisk ret let, at bygge et billigt, hjemmelavet fadølsanlæg. Du skal bruge nogle få dele. Vi har samlet en liste her.

Et fadølsanlæg er praktisk, hvis du brygger din egen øl. For, hånden på hjertet, hvor mange elsker at vaske flasker, hver gang der skal flaskes hjemmebrygget øl? Så er det trods at lettere, at komme øllen i en fustage og servere den som fadøl.

Og ikke nok med at du kan bruge dette hjemmelavede fadølsanlæg til at servere din egen øl, så kan du også let konvertere anlægget til at servere øl fra en lang række bryggerier, herunder Tuborg, Carlsberg, Herslev Bryghus, Svaneke Bryghus og Royal Unibrew.

Heldigvis er det overraskende let, at bygge et billigt fadølsanlæg. Her er hvad du skal bruge.

  • Først skal du bruge en fustage, eller ølanker, kært barn har, som bekendt, mange navne. Din øl skal jo opbevares i et eller andet. I dette eksempel bruger vi en Cornelius fustage, fordi de er uhyre populære blandt hjemmebryggere.
  • 2 Cornelius-koblinger der forbinder din fustage med din fadølshane og din CO2 flaske. Du skal bruge én CO2-kobling og én ølkobling, hvis du bruger Cornelius fustager. Hvis du i stedet vil servere øl fra fustager med S-koblinger (også kaldet en anstikker), skal du i stedet bruge denne S-type anstikker. Med en S-type fadølskobling kan du servere øl fra fustager fra en lang række kommercielle bryggerier, såsom Tuborg, Royal UniBrew (som brygger Ceres, Albani, Odense, Thor og Fuglsang), Svaneke Bryghus, Erdinger, Hancock og Herslev Bryghus.
  • 2 slanger. En CO2-slange der forbinder din kulsyreflaske med din fustage og en ølslange der forbinder din fustage til din fadølshane.
  • En fadølshane. For at bygge et simpelt og billigt fadølsanlæg, har vi her valgt en såkaldt Picnic hane. Den ser måske ikke ud af meget, men den er billig, let at håndtere og praktisk fordi den kan let lægges ind i køleskabet sammen med din fustage og kun tages frem, når du skal skænke øl fra fustagen.
  • En CO2 regulator der kan regulere hvor meget tryk din fustage er under. Regulatoren har to funktioner. Først skal den bruges til at tvangskarbonere din øl, for den er flad når den kommer i din fustage. Når øllen er karboneret, er det “hårde” arbejde overstået for din regulator, og skal efterfølgende blot sættes til et passende serveringstryk, så kulsyren presser øllen i fustagen ud gennem din ølhane og ned i dit glas, og uden at lave for meget skum i processen.
  • Sidst men ikke mindst skal du, i dette eksempel, bruge en Sodastream patron som fungerer som CO2 flaske i dit billige fadølsanlæg. For at kunne bruge en Sodastream kulsyrepatron, skal du også bruge en Sodastream adapter til at forbinde CO2 regulatoren med din Sodastream patron. Sodastream patronen kan købes et utal af steder, alt fra isenkramforretninger til supermarkeder, som Bilka og Føtex, og elektronikkæder som Power og Elgiganten sælger dem. Når kulsyrepatronen er tom, kan du let bytte den til en fyldt de samme steder.